Jackie Moos/da

From Genseipedia
Jump to navigation Jump to search
Jackie Moos
  • Navn: Jackie Bo Moos.
  • Tidligere navn: Jackie Bo Hansen.
  • Født: 2. juli 1959.
  • Grad: Ingen officielle grader i Genseiryu.

Introduktion[edit]

Startede med at træne Karate i Budokan engang i 1980'erne. I Budokan blev han primært undervist af Bent Jakobsen og Ahcene Bendjazia. Stilarten var Shinen-ryu.

Gradueringer[edit]

  • 1.dan. Jf. et interview med Fereidun Dariagard udført d. 14. november 1999 blev Jackie Moos gradueret 1.dan i 1984 af Ahcene Bendjazia. På daværende tidspunkt var Fereidun Dariagard og Jackie Moos begge to medlemmer af den nu nedlagte Budokan på Strøget i København, hvor Ahcene Bendjazia underviste. Jf. en svensk hjemmeside skulle Jackie Moos dog også være blevet gradueret 1.dan af Jari Hiltunen. Hvornår denne graduering med Jari Hiltunen foregik er stadig lidt usikkert, men det hævdes fra flere sider, at der var tale om en sommerlejr afholdt i enten Danmark eller Sverige. Denne sommerlejr blev i ca. 1987 afholdt af Jari Hiltunen i et forsøg på at samle alle såkaldte Genseiryu klubber i Skandinavien/Europa. På sommerlejren blev der afholdt en slags "opsamlings-graduering", hvor alle kunne blive gradueret til samme grad som de i forvejen hævdede at have for ligesom at "starte et sted".

Genseiryu[edit]

Jackie Moos har et par gange, sammenlagt ca. 3 uger, opholdt sig i Japan hos Kunihiko Tosa for at træne. Bl.a. rejste Jackie Moos i januar 1997 til Japan, hvor han i en 6-dages periode forsøgte at overtale Kunihiko Tosa til at udnævne Jackie Moos til repræsentant (præsident) for Genseiryu i Danmark. Dette afslog Kunihiko Tosa. Jackie Moos opholdt sig i de 6 dage i Kunihiko Tosas Dojo sammen med Ahcene Bendjazia og Boris Zeichner (Ahcene Bendjazia's elev), men jf. et interview med Ahcene Bendjazia foretaget i Japan omkring d. 2. februar samme år trænede Jackie Moos' faktisk ikke i løbet af de 6 dage. Jackie Moos tog hjem uden at blive udnævnt til præsident.

Klubber[edit]

Efter at være blevet ekskluderet fra klubben Genbukai i 1998 som følge af uoverenstemmelser angående dårlig økonomisk og udemokratisk ledelse, blev Jackie Moos modtaget med "åbne arme" i Amager Karate Skole, hvor han efterfølgende overtog træningen. Det blev til ca. 10 år med Amager Karate Skole inden Jackie Moos gentog sig selv og også blev ekskluderet herfra i april 2008. I øjeblikket har han oprettet det han selv kalder en "midlertidig" klub i "Body Shape" på Amager (Kilde: amager-genseiryu.dk hjemmeside d. 23. april 2008).

Misvisende og løgnagtig information[edit]

På Jackie Moos' hjemmeside kunne man d. 23. april 2008 se følgende citat:

"Jackie Moos fik ved en officiel ceremoni i Japan i 1996 overrakt sit Shihan diplom af Gensei Ryu's skaber Seiken Shukumine. Overrækkelsen skete i Seiken Shukumine's private hjem. Shihan Jackie Moos er idag en af de højest uddannede Gensei Ryu instruktører i Europa og den officielle representant for Gensei Ryu i Danmark. Når det er nødvendigt at fremhæve det officielle Gensei Ryu, skyldes det at der er opstået nogle skoler, der uretmæssigt og i strid med en japansk domstolsafgørelse hævder at være Gensei Ryu skoler. Disse skoler tilhører imidlertid en ny gren, der retmæssigt hedder Butokukai - en form der blev etableret af en af Seiken Shukumines tidligere elever Kunihiko Tosa. Butokukai har i vid udstrækning forkastet adskillige af Gensei Ryu stilens nøgle-kataer bl.a. Ten-i, Chi-I og Jen-I og erstattet disse med Heian kata'er fra stilen Shotokan".

Jackie Moos' liste over misvisende information i direkte strid med sandheden har altid været uendelig lang. F.eks. står der i det første citat ovenfor, at Jackie Moos i 1996 fik overrakt Shihan diplom af grundlæggeren af Genseiryu, Seiken Shukumine, men som det også står skrevet andet sted på denne side, afholdt Seiken Shukumine ikke siden oktober 1961 hverken gradueringer eller udstedte diplomer i Genseiryu. Jackie Moos hævder at overrækkelsen skulle være sket i 1996, men hvorfor besøgte han så i januar 1997 - året efter - den nuværende leder af Genseiryu Kunihiko Tosa? Ved dette besøg forsøgte Jackie Moos jf. et interview med Kunihiko Tosa, at overtale Kunihiko Tosa til at udnævne Jackie Moos til officiel repræsentant for Danmark. Dette blev nægtet. Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at efter dette citat blev indlagt her i Genseipedia, kunne man kort tid efter se følgende citat:

"Jackie Moos fik ved en officiel ceremoni i Japan i 1998 overrakt sit Shihan diplom af Gensei Ryu's skaber Seiken Shukumine. Overrækkelsen skete i Seiken Shukumine's private hjem. Jackie Moos sammen med Seiken Shukumine i dennes hjem i 1998. Shihan Jackie Moos er idag en af de højest uddannede Gensei Ryu instruktører i Europa og den officielle representant for Gensei Ryu i Danmark. Når det er nødvendigt at fremhæve det officielle Gensei Ryu, skyldes det at der er opstået nogle skoler, der uretmæssigt og i strid med en japansk domstolsafgørelse hævder at være Gensei Ryu skoler. Disse skoler tilhører imidlertid en ny gren, der retmæssigt hedder Butokukai - en form der blev etableret af en af Seiken Shukumines tidligere elever Kunihiko Tosa. Butokukai har i vid udstrækning forkastet adskillige af Gensei Ryu stilens nøgle-kataer bl.a. Ten-i, Chi-I og Jen-I og erstattet disse med Heian kata'er fra stilen Shotokan."

Bemærk venligst, at der tilsyneladende kun er sket en ændring i teksten, nemlig årstallet. Jackie Moos har ry for, og hermed endnu et bevis herpå, at ændre alle fakta således at de passer ind i hans evindelige forsøg på at minipulere enhver der ønsker at følge ham. Som det fremgår af første citat, besøgte han Seiken Shukumine i 1996, men da han efterfølgende ikke kan bortforklare sit besøg hos Kunihiko Tosa i januar 1997 er det nemmeste selvfølgelig blot at ændre besøgsdatoen hos Seiken Shukumine, selvom dette er i uoverenstemmelse med sandheden. Mange ville uden tvivl kalde det en bevidst løgn!

På trods af citaterne ovenfor er fakta dog, at Jackie Moos ikke er gradueret i Genseiryu, hverken 6.dan, 7.dan eller noget som helst andet. Ligeledes er han ikke og har aldrig været hverken repræsentant, shihan eller sensei indenfor Genseiryu.

Butokukai[edit]

I samme citat ovenfor, hævder Jackie Moos ligeledes, at man i Genseiryu skulle have droppet tre vigtige kata'er og i stedet have inkluderet Heian kata'er fra Shotokan. Dette er som så meget andet ikke mere end en stor gang ævl. Selvom Shotokan uden tvivl har fine kata'er, så er Genseiryus kata'er (Heian) ikke på nogen måde identiske med dem der trænes i Shotokan. Da teknikkerne i kata'erne Ten-i, Chi-i og Jin-i i forvejen er indeholdt i kata'en Sansai, besluttede Kunihiko Tosa sammen med grundlæggeren Seiken Shukumine i ca. 1965, som følge af officielle restriktioner fra det Japanske Karate Forbund, at de tre nævnte kata'er var overflødige. Derfor trænes de ikke længere, og er ikke blevet trænet i en menneskealder. Jackie Moos hævder som det ses i citatet noget ganske andet, hvilket således må bero på et bevidst ønske fra Jackie's side om imod bedre vidende at skade Genseiryu.

Officiel Genseiryu[edit]

I citatet ovenfor rakker Jackie Moos bl.a. ned på Butokukai som i 1959 blev åbnet af Kunihiko Tosa. Denne klub var Kunihiko Tosas første, mens han stadig trænede hos Seiken Shukumine. Klubben eksisterer stadig i bedste velgående, og er uden tvivl den ældste og mest kendte indenfor Genseiryu verden over, idet Butokukai er officiel Honbu Dojo (hovedkvarter) for Genseiryu Karate-do International Federation. Kunihiko Tosa startede dette til dato eneste officielle forbund indenfor Genseiryu nogensinde helt tilbage i ca. 1962.

Grader[edit]

Jackie Moos hævder i dag (opdateret d. 17. juli 2008) at være gradueret 7.dan i Genseiryu på trods af, at Kunihiko Tosa ved utallige lejligheder meget klart har understreget, at Jackie Moos aldrig er blevet gradueret i Genseiryu. Grundlæggeren af Genseiryu, Seiken Shukumine, har ligeledes ved officielle lejligheder personligt gjort det klart, at Seiken Shukumine ikke har afholdt nogen former for gradueringer i Genseiryu siden oktober 1961. Jackie Moos hævder dog det modsatte, hvilket således også er i strid med sandheden.