Kihon Kumite (hvordan vinder en svagere person)/da

From Genseipedia
Jump to navigation Jump to search
  • Kihon Kumite: Hvordan vinder en svagere person?[1]
  • Oversat af Peter Lee.

Nærbillede af Genseiryu's Kihon Kumite[edit]

Kunihiko Tosa sensei skabte efter grundig efterforskning i stilartens principper alle tre former for YAKUSOKU-KUMITE, ligesom han gjorde dem til en del af pensum. Dette inkluderer ligeledes GOSHIN-JUTSU for børn.

Overraskelsesmomentet[edit]

Det være sig krig mellem lande eller blot en simpel gadekamp - brug af overraskelsesmomentet vil altid være den mest effektive måde at vinde på. Med andre ord: Et af de grundlæggende principper i Genseiryu er netop overraskelsesmomentet.

Efter omhyggelig forskning af overraskelsesmomentet, blev de fem fundamentale principper i Genseiryu defineret som: Sen, Un, Hen, Nen og Ten.

Disse principper i Genseiryu er benyttet intensivt i de repræsentative kata'er kendt såvel som Sansai og Shukumine no Bassai. Yakusoku-Kumite er et andet repræsentativ for Genseiryu Karate-do.

Udfaldet i konkurrencekamp er styret af forskellen i deltagernes højde og fysik, ikke deres teknik.

Organisationens Stor-Mester, Kunihiko Tosa giver en definition af Yakusoku-Kumite som følger:

  • Yakusoku-kumite er den fundamentale og grundlæggende træning for at lære kumite.
  • Betydningen af Yakusoku-kumite er indeholdt i navnet Yakusoku, som betyder "løfte".
  • Yakusoku-kumite er en måde at lære Kumite på, ved at udføre offensive og defensive teknikker i en rækkefølge, som allerede er forud arrangeret (lovet).

Yakusoku-kumite er yderst vigtig for at lære Ma-ai (afstandsbedømmelse), Kamae (positur), Metsuke (øjnenes position) og Unsoku (bevægelse af benene). Gennem denne træning opnår kroppen en unik fornemmelse af det rette øjeblik for Kime, som bekræfter effektiviteten af teknikkerne i den rette positur.

For at lære Taisabaki, starter begynderen med Yakusoku Kumite I.

Yakusoku Kumite II er for elever, som har nået næste stadie, og er det samme som Yakusoku-kumite I, men udføres mere som Jiyu Kumite med mere fart og fleksibilitet.

Ved at lære Yakusoku-kumite skærpes forståelsen for Shiai Kumite, og træningen bliver derfor også langt mere effektiv.

Yakusoku Kumite III (også kaldet Gohon Kumite), er primært for elever over 3.kyu og udtrykker tydeligt kendetegnene og særprægene ved Genseiryu's teknikker, når man kigger på det med Budo øjne, i stedet for fra et konkurrence synspunkt.

For at opnå en mere realistisk fornemmelse af egentlig kamp, undervises også i Yakusoku Kumite Henka, som består af 24 teknikker, der udføres på Enbusen både fremad, baglæns, til højre og venstre. Henka er skabt til undervisning i brugen af hver teknik både offensivt og defensivt umiddelbart efter brugen af Taisabaki.

Et eksempel på defensive teknikker er: Zenten (rulning fremad), Futeki (bevægelse mod gulvet for at undgå angreb).

Eksempel på offensive teknikker er: Nidan-geri, Tobi Sokuto-geri, Ebi-geri, Shajo-geri og Tate-empi osv.

For eksempel, når der angribes med Kizami-tsuki, fejer forsvaret angriberens forreste ben, og lægger ham ned. I denne position forsøger forsvaret at slå, men angriberen er hurtigere med sit Migi Jodan Mawashi-geri (højre ben).

Yakusoku Kumite Henka er en del af børnenes pensum ved graduering til Shodan (sort bælte 1.dan).

Genseiryu's Grundlæggende Principper:

  • SEN er de lodrette drejningsbevægelser om kroppens egen akse.
  • UN er hæve og sænke, fremad og baglæns varierende bevægelser.
  • HEN er fremad og baglæns, venstre og højre selvrullende bevægelser.
  • NEN er kroppen, som tvister på stedet, ved brug af hånd- og albueteknikker.
  • TEN er ændring af positur, teknikker benyttet udover modstanderens forventninger ved at bevæge kroppen fremad, baglæns og sidelæns.

Yakusoku Kumite Henka (Gohon Kumite)[edit]

Ippon-me (nummer 1)[edit]

Angreb: MIGI JODAN OI-TSUKI

Forsvar: Med en rulning til venstre og spark med MIGI SHAJO-GERI sættes højre fod herefter ned på angriberens højre fods yderside, hvorefter der foretages en rulning til venstre (TENTAI), idet venstre ben sættes oven på angriberens højre knæ, og med en trækkende bevægelse nedad benytter sig af KANI-BASAMI. Der afsluttes med HIDARI-URAKEN.

Pointe: Ændre stedet ved brug af SEN-TAI til venstre samt brug af SHAJO-GERI. SHAJO-GERI er et meget kraftfuldt kontraangreb, idet sparket accelereres af hele kroppens rullende bevægelse. Det er stort set umuligt at parere sparket, når der sparkes fra denne vinkel.

Nihon-me (nummer 2)[edit]

Angreb: MIGI JODAN OI-TSUKI

Forsvar: Bevæg kroppen til venstre og på samme tid benyt MIGI CHUDAN MAWASHI-GERI. Træd derefter frem og ind bagved angriberen og brug MIGI USHIRO HIJI-ATE. Afslut med MIGI JODAN SHUTO-UCHI.

Pointe: Umiddlebart før angrebet, flyttes den venstre fod og der udføres MIGI CHUDAN MAWASHI-GERI ved at bøje kroppen en smule til venstre. Dette er et kontraangreb, så der er behov for høj hastighed for at stoppe angriberen, mens han er i bevægelse. Det er vigtigt at kontraangribe på denne måde, idet angriberen ikke har noget forsvar mod USHIRO HIJI-ATE og SHUTO-UCHI når de udføres bag modstanderens ryg.

Sanbon-me (nummer 3)[edit]

Angreb: KIZAMI-TSUKI

Forsvar: På stedet tvistes kroppen til venstre og der ændres positur samtidig med udførelsen af MIGI UCHI-UKE. Derefter udføres MIGI JODAN URAKEN-UCHI ved hjælp af kraften fra MIGI UCHI-UKE. Afslut med HIDARI CHUDAN GYAKU-TSUKI samtidig med at hofterne tvistes.

Pointe: For at få en mere fordelagtig position imod KIZAMI-TSUKI, trædes over på angriberens venstre side. UCHI-UKE skal udføres på stedet med et lille hop, idet kroppen drejes til venstre om sin egen akse. Ingen bevægelse må foregå bagud. HIDARI CHUDAN GYAKU-TSUKI skal udføres samtidig med at der gøres brug af hofternes rotation.

Yonhon-me (nummer 4)[edit]

Angreb: MIGI CHUDAN MAE-GERI

Forsvar: Flyt kroppen til venstre side og brug samtidig NAGASHI-UKE mod MAE-GERI ved at benytte begge hænder i SHOTEI. Træd derefter hurtigt om på angriberens højre side med højre fod og udfør MIGI HAITO-UCHI til halsen eller ansigtet. Grib fat i kraven på angriberen ved nakken med venstre hånd og træk ham nedad til venstre mens der drejes omkring højre fod. Afslut med MIGI CHUDAN-TSUKI.

Pointe: At træde frem med højre fod efter NAGASHI-UKE og bruge MIGI HAITO-UCHI bør udføres på samme tid. MIGI HAITO-UCHI benyttes ved at bruge kraften fra kroppens rotation. På grund af faren ved HAITO-UCHI er det yderst vigtigt at kontrollere teknikken fuldt ud, idet den skal stoppes umiddelbart før den rammer. Dette gøres ved brug af KIME, således kontrolleres forskellen mellem liv og død.

Gohon-me (nummer 5)[edit]

Angreb: MIGI CHUDAN MAE-GERI

Forsvar: Træk dig baglæns tilbage og brug HIDARI GEDAN-BARAI, hvorefter der trædes frem med MIGI JODAN OI-TSUKI.

Angreb: MIGI EBI-GERI understøttet af begge hænder.

Pointe: At benytte kontraangreb efter at have pareret, er en ganske normal reaktion, mod overraskelsesangreb som f.eks. MAE-GERI. Ved at forudse kontraangrebet MIGI JODAN OI-TSUKI vil EBI-GERI blive endda endnu mere kraftfuldt og dermed ende kampen. Endvidere, hvis forsvaret ikke benytter sig af et kontraangreb, kan angriberen ramme med fuld kraft ved hjælp af MIGI CHUDAN MAE-GERI. Ved at springe mod angriberen mindskes MAAI og der benyttes EBI-GERI.

Resumé[edit]

Meningen med YAKUSOKU-KUMITE er som følger:

IPPON-ME og NIHON-ME viser hvordan man grundlæggende bruger teknikkerne i kamp. SANBON-ME og YONHON-ME viser hvordan man bruger teknikkerne efter at have pareret og flyttet sig imod et overraskelsesangreb. GOHON-ME viser hvordan man benytter taktik og EBI-GERI, som er en unik teknik i Genseiryu. Det er nødvendigt med en grundig forståelse af formålet med YAKUSOKU-KUMITE.

Noter[edit]

  • Oprindeligt udgivet på www.genseiryu.dk 9. marts 2000, senere flyttet til Genseipedia.

Referencer[edit]

  1. "Gekkan Karate-do", nr. 8, august 1997.