Karate/da

Karate (空手) eller Karate-do (空手道) skrives på japansk med skrifttegnene: KARA og TE (og DO). Kara kan betyde flere ting, men i forhold til karate er især to læsninger af tegnet interessant, nemlig: "Tom", som i praksis betyder at man intet/ingenting har (f.eks. en tom pung, eller tomme hænder). En anden betydning af Kara er: "Luft", universet, tomrum, der hentyder til meditation, hvor udøveren af karate tømmer sit sind for tanker og bliver et med universet. Betydningen af Te er ganske simpelt: "Hånd"!

Karate-do

Meningen og betydningen af Karate-do er den samme som Karate, men adskiller sig ved tilføjelsen af tegnet do. I sammenhængen Karate indikerer det, at man har valgt Karate som en "vej" i livet - altså en måde at leve på - en livsstil. Man har gjort karate til en del af sig selv og sin hverdag.

Historie

Karate kan spore sine rødder helt tilbage til Kina, men karate anses for at have sin oprindelse i Japan, især på øen Okinawa. Mange af de gamle japanske stormestre rejste til Kina, nogle for at studere skrifttegn, andre strandede med deres skibe (fiskere) og andre besøgte Kina med det formål at studere kampkunst, herunder karate. Efter endt studie vendte de hjem, mange af dem til Okinawa, hvor de efterfølgende gav deres viden videre til få særligt udvalgte elever. Karate samt hvem der underviste, hvem der lærte det og hvor der blev trænet, blev alt sammen holdt hemmeligt. Det var først i starten af 1900-tallet, at karate blev gjort tilgængeligt for masserne. Især i årene efter anden verdenskrig spredte karate sig til resten af verden.