Genseiryu licenser

From Genseipedia
Jump to: navigation, search

Aktive licenser

Gradueringslicens (til og med følgende grad) Navn Udsteder Dato (første gang inkl. opdateringer)
5.dan Peter Lee Genseiryu Karate-do International Federation 1997, 2012, 2016
1.dan Brian Kim Larsen Dansk Genseiryu Karate-do Forbund 2014, 2019, 2023
Instruktørlicens Navn Udsteder Dato
A Peter Lee Genseiryu Karate-do International Federation 1997
F Brian Kim Larsen Dansk Genseiryu Karate-do Forbund 2010

Udstedelse og Gyldighed[edit]

Peter Lee er direkte ansvarlig for udstedelse af samtlige licenser til udøvere, instruktører og eksaminatorer (gradueringslicens) i Genseiryu i Europa herunder Danmark. Det er vigtigt at bemærke, at ingen andre fra hverken Danmark eller resten af Europa har opnået en sådan bemyndigelse for udstedelse af licenser. Enkelte klubber har tidligere udstedt det der blev kaldt klublicenser, som var interne licenser kun gældende i den udstedende klub. Men disse licenser har ingen berettigelse i Genseiryu Karate og er på ingen måde udtryk for, at de pågældende skulle have opnået en sådan licens i Genseiryu, tværtimod. Man kan således sagtens være klubinstruktør uden at være godkendt som instruktør af og i Genseiryu Karate, idet kravene her er meget højere og strengere end hvad man kan og bør forvente af en klubinstruktør der f.eks. assisterer med undervisningen. Tidligere blev disse klublicenser påført her på siden, men desværre er denne omstændighed i mindst to kendte tilfælde blevet misbrugt. Derfor anføres der nu udelukkende officielle licenser på denne side.

Udstedte Gyldige Licenser[edit]

For at undgå evt. misforståelser og evt. fremtidig misbrug, skal det her understreges at der igennem årene kun er udstedt en licens af det internationale forbund Genseiryu Karate-do International Federation til udøvere og instruktører i Europa, herunder Danmark. Denne licens tilfaldt Peter Lee i februar 1997, hvor han under sit første 6 måneders træningsophold i Japan blev udnævnt som chefinstruktør for Danmark. I januar 2002, blev Peter Lee ligeledes udnævnt som chefinstruktør for Europa samt repræsentant (præsident) for Genseiryu i Europa og Danmark med hovedkvarteret placeret i Danmark. Peter Lee er pt. tildelt licens som chefinstruktør på højeste niveau (A-licens) i Genseiryu Karate samt tildelt gradueringslicens til og med graden 5.dan. Ingen andre i Danmark har således officiel licens til at undervise eller graduere i Genseiryu Karate, såvel som licens til at udstede licenser til andre instruktører i Danmark/Europa. Kun licenser udstedt af Peter Lee er således officielt anerkendt i Danmark såvel som resten af Europa. Alle udstedte officielle licenser vil til enhver tid fremgå af denne side.

Omfanget af en given Gradueringslicens[edit]

Udstedte gradueringslicenser nævnt på denne side giver indehaveren "ret" til at graduere alle elever i alle klubber, med efterfølgende officiel anerkendelse af Dansk Genseiryu Karate-do Forbund og Genseiryu Karate-do International Federation.

Kort forklaring af licensbegrebet[edit]

En opnået instruktørlicens giver et indblik i, hvad den enkelte instruktør har opnået af officiel anerkendelse med hensyn til den kvalitet den pågældende instruktør kan præstere i sin undervisning. Vurderingen går fra F (laveste instruktørlicens) til og med A (den højeste instruktørlicens). Der er ikke krav om, at en given instruktør skal have en instruktørlicens for at undervise i Genseiryu, og derfor beslutter mange sig for slet ikke at tage en instruktørlicens til at starte med, og i mange tilfælde heller ikke at forny den (dvs. opnå en højere instruktørlicens). Beslutning om hvorvidt man vil prøve kræfter med opnåelse af en officiel instruktørlicens tilfalder udelukkende den pågældende instruktør.

Gradueringslicenser adskiller sig fuldstændigt fra instruktørlicenser, idet der officielt stilles krav om, at en given instruktør skal have opnået et vist niveau i kunsten at bedømme andres niveau, og ved en "eksamen" at have bevist, at man har opnået dette niveau. En gradueringslicens kræver ikke blot, at man er instruktør (uanset hvor dygtig man måtte være), men også at man beviseligt kan vurdere andre objektivt i alle henseender. Udover at være objektiv i ordets fulde betydning, skal man også have bevist en højere forståelse for de tekniske detaljer der adskiller de forskellige grader. Det er således ikke nok for en bedømmelse, at en elev udfører de krav der står listet i pensum, men at den pågældende elev rent faktisk også ved og forstår samt kan udføre, de detaljer der kræves til den pågældende grad, og på det krævede niveau. Samtidig er der ekstremt stor forskel på, om man selv er i stand til blot at udføre teknikkerne (på et givent niveau), eller om man rent faktisk kan bedømme andre. At udføre en given teknik på et givent niveau er med andre ord ikke ensbetydende med, at man objektivt kan bedømme andre, idet det kræver viden, forståelse og ikke mindst erfaring (god erfaring, og ikke blot årevis med spildt erfaring). Derfor er det nødvendigt for alle der ønsker at graduere, at man først og fremmest gennemgår den nødvendige træning for at kunne bestå en dan-grad på det nødvendige niveau. Derefter skal man være instruktør og herigennem under behørig vejledning opnå positiv erfaring i kunsten at undervise. Når man har undervist i en årrække, og opnået en grad helst ikke under 3.dan, kan man begynde at overveje, hvorvidt man ønsker at prøve kræfter med en gradueringslicens. Det at få en gradueringslicens er ikke nemt. Det kræver dedikation ikke bare til forståelse, indlevelse, viden og særligt erfaring (og meget mere), men også en dybere omfangsrig forståelse af karate generelt. Ingen er perfekt, men for at opnå en gradueringslicens skal man udvise et niveau højt nok i alle henseender af Genseiryu. En samlet "komplet" forståelse der kulminerer i en objektiv vurdering af den pågældende elevs niveau. Hvis en instruktør f.eks. ikke er objektiv, vil den pågældende måske have særlig tendens til at graduere venner, familie og bekendte nemmere end medlemmer den pågældende ikke synes så godt om. Eller hvis en instruktør graduerer medlemmerne som en belønning for loyalitet eller for måske at sende et signal uadtil om, at klubben må være ekstremt dygtig fordi der er mange sortbælter i klubben, så er det pludselig ikke evner og niveau der er kravet, men at eleven er instruktørens "kæledægge". En indehaver af en gradueringslicens skal være objektiv uden undtagelse, og kun graduere andre der rent faktisk har fortjent det, altså opnået det nødvendige niveau krævet for den pågældende grad. Det er min erfaring, at de fleste desværre ikke kan opfylde dette simple krav om objektivitet. Man skulle ellers tro, at det sværeste krav ville være det tekniske, men sådan er virkeligheden desværre ikke. Objektivitet er det krav de fleste har sværest ved, og derfor også her de fleste fejler og således ikke opnår den ønskede gradueringslicens. Lad mig give et mere konkret eksempel: Hvis 10 instruktører går til eksamen/test for at opnå en bestemt gradueringslicens, vil de 7 af dem have for lavt teknisk niveau og/eller ikke være objektive, de sidste 3 har måske det tekniske niveau, men kun 1 af dem udviser i alle henseender fuldstændig og professionel objektivitet. I praksis er der mindre end 5% der består den gradueringslicens de prøver kræfter med.

Bemærk venligst at ovenstående forklaring af "Instruktørlicens" såvel som "Gradueringslicens" er meget kortfattet og på ingen måde er fyldestgørende. Dvs. at du ikke blot ved at læse denne side kan hævde, at du har alt, hvad der kræves for at få en licens. I de fleste tilfælde, vil det der står skrevet her ovenfor kun være en overfladisk "gennemgang" af de krav der er nødvendige for at opnå en gradueringslicens. Mange af de krav der stilles til en given grad (ved gradueringer) står ikke anført i pensum, idet pensum udelukkende er en guide til at huske, hvilke ting en given elev skal vise til gradueringerne. Der står intet i pensum om, på hvilket niveau disse skal udføres. Der står heller intet i pensum om f.eks. forståelse, viden, erfaring og lignende. Skulle man nedskrive et 100% perfekt pensum med samtlige krav der gør sig gældende til en given grad, ville man kunne skrive 5000 sider til hver grad uden at være kommet de fuldkomne krav nærmere. Tværtimod ville man udelukkende have opnået en total forvirring hos den pågældende elev der sætter sig ned og læser pensum. Man kan ganske enkelt ikke med hverken det skrevne eller sagte ord forklare andre på så perfekt en måde, at de rent faktisk forstår 100%, hvad man mener, da der ganske enkelt ikke findes ord eller et sprog, hvor en så dyb forståelse kan forklares og videregives med ord. Den eneste måde, hvorpå man kan opnå den dybere forståelse af pensum er gennem træning, træning og mere træning og kun med behørig vejledning af en der rent faktisk har opnået den dybere forståelse. Disse ting lader sig ikke beskrive med ord, og mit tåbelige forsøg her på siden understreger blot min pointe. Det er umuligt at formidle en dybere forståelse for karate, dermed også for pensum, gradueringslicenser, instruktørlicenser osv. med ord, da den eneste måde at opnå en dybere forståelse er gennem målrettet træning under behørig vejledning af en instruktør som selv har opnået denne forståelse. Det er samtidig også vigtigt at skelne mellem sportskarate og karate. Hvis man ikke som minimum har en forståelse for forskellen mellem disse to, vil jeg foreslå, at man holder sig til sportskarate og undlader at graduere nogen som helst. Min forklaring om pensum gør sig også gældende angående gradueringslicenser. Uden en dybere forståelse for forskellen mellem de forskellige graders niveau, vil alle i klubben - uanset hvilken grad man har - have samme niveau, men mærkeligt nok ikke samme grad. Jeg har alt for ofte set utallige elever i utallige klubber udvise nøjagtigt det samme tekniske niveau (og forståelse osv.) uanset om den pågældende havde 5.kyu, 3.kyu, 1.kyu eller 4.dan. Det er ikke graden der bestemmer hvilket niveau man har, men derimod niveauet der bestemmer, hvilken grad man har. Virkeligheden er desværre ikke så enkel, og derfor er kravene til en gradueringslicens ekstra høje og strikse, ganske enkelt for at sikre, at dem der består en grad i Genseiryu, rent faktisk også har fortjent den, og det kræver, at alle der opnår en gradueringslicens, rent faktisk har en dybere forståelse for det niveau der kræves til hver enkelt grad.