Karate (bog)

From Genseipedia
Jump to: navigation, search
Karate bog af Bent Jakobsen.jpg
  • Titel: Karate.
  • Forfatter: Bent Jakobsen.
  • Forlag: Clausen Bøger.
  • Udgivelsesår: 1981.
  • Seneste oplag: 2. oplag, 1986.
  • Omfang: 111 sider, illustreret.
  • Sprog: Dansk.
  • Omslagsfoto: Søren Wesseltoft.
  • Opstilling i folkebiblioteker: 79.625.
  • ISBN: 87-11-04320-2, 87-11-04048-3.

Indledning[edit]

Bogen blev første gang udgivet i 1981, men det eksemplar som jeg havde til rådighed, er fra 1. udgave, 2. oplag 1986. Bogen kan enkelte steder stadig købes hos boghandleren eller lånes på bibliotekerne. Ønsker du at se bogen ved selvsyn, kan du benytte ovenstående ISBN-nummer. Bare giv nummeret til boghandleren eller bibliotekaren.

Da jeg d. 1. februar 1997 ankom til Japan med henblik på et 6 måneders langt træningsophold hos Kunihiko Tosa, befandt Ahcene Bendjazia og hans elev Boris Zeichner sig allerede i Japan, idet de var ankommet d. 17. januar samme år. På et af de møder der blev afholdt med Kunihiko Tosa i februar 1997, overrakte Ahcene Bendjazia et eksemplar af denne bog til Kunihiko Tosa. Ahcene forklarede, at det var ham som havde skrevet bogen! På Ahcene's hjemmeside har man i en årrække bl.a. kunnet læse følgende citat: ".....Ahcene Bendjazia har siden figureret som teknisk konsulent i blandt andet bogen om KARATE af Bent Jakobsen.....". Der er således uoverensstemmelser mellem det Ahcene forklarede til Kunihiko Tosa i 1997, det han selv skriver på hjemmesiden og det der rent faktisk fremgår af selve bogen.

Jeg vil i denne artikel forsøge at give en beskrivelse af bogens indhold samt citere noget af teksten fra bogen for bl.a. at understrege, at denne bog ikke har nogen som helst tilknytning til Genseiryu. Endvidere vil jeg ligeledes tydeliggøre Ahcene Bendjazia's egentlige rolle i forbindelse med bogens tilblivelse.

Tak[edit]

Karate bog af Bent Jakobsen tak.jpg
I bogen finder man på side 6 en tak fra Bent Jakobsen til de personer som hjalp ham med bogens tilblivelse. Der er ligeledes en ganske særlig tak til Ahcene Bendjazia, der fungerede som bogens model. Sidste linie indikerer endvidere, at bogen første gang udkom i 1981. Bogens model, Ahcene Bendjazia startede sin træning engang i 1970'erne på Budokan i København, og var dengang en af Bent Jakobsens elever, indtil Budokan lukkede i 1989. Yukio Noro som Bent Jakobsen her omtaler, er identisk med Yukio Tonegawa, idet Yukio Noro senere giftede sig og skiftede navn til Yukio Tonegawa!

Historie[edit]

På side 7 beskrives karate's historie ganske kort. I forbindelse med efterforskningen af Genseiryu i Danmark, finder vi et interessant citat:

"En af de andre stilarter, Gensei, har udviklet sig fra Shinen og i de senere år til Tai-do".

Bent Jakobsen nævner desværre intet andet sted i hele bogen, noget som helst om Genseiryu. Men efterforskningen af Budokan, hvor først Yukio Noro (skiftede senere navn til Yukio Tonegawa) og senere Bent Jakobsen var instruktører, viser, at der i hele Budokan's tid ikke var nogen som helst tilknytning til Genseiryu.

Historien om Genseiryu er særdeles godt dokumenteret af både Seiken Shukumine og Genseiryu's arvtager Kunihiko Tosa i andre artikler. Dog bør det her nævnes, at Bent Jakobsen jf. ovenstående citat tilsyneladende havde den opfattelse, at Shinen-ryu kom først, derefter blev Genseiryu grundlagt og senere kom Taido. Da Genseiryu blev grundlagt i 1953, og Shinen-ryu i henhold til artiklen om Yukio Tonegawa blev grundlagt i Danmark af ham selv i 1967, har Shinen-ryu således intet med organisationerne for hverken Genseiryu eller Taido at gøre, og dette citat kunne meget vel være udtryk for, at der dengang i perioden fra 1967 - 1981 ikke var åbenhed om Shinen-ryu's organisation eller nærmere mangel herpå.

Gradsystem[edit]

Bent Jakobsen beskriver på side 11, hvordan bæltesystemet og gradsystemet er sat sammen i Karate, hvilket tydeliggøres af følgende citat: "De første grader: 10. 9. 8. og 7. kyu angives med hvidt bælte. 6. kyu angives med lilla eller violet bælte. Derefter er graderne som i anden budo: 5. kyu gult bælte, 4. kyu orange bælte, 3. kyu grønt bælte, 2. kyu blåt bælte og 1. kyu brunt bælte. Derefter kommer dangraderne med sort bælte". Gradsystemet i bogen er således markant anderledes end det der bruges i Genseiryu.

Indhold[edit]

Bogen berører en hel del emner såsom konkurrencer, teknik, dojo, karatedragten, gradsystem, opvarmning, stillinger, parader, Shiho-waza, Ippon-kumite, Kamae m.m.

Parader[edit]

Beskrivelse af parader starter på side 25 med en generel introduktion samt beskrivelse af undvigelse. Derefter kommer der både billeder og beskrivelse af de følgende parader i nævnte rækkefølge:

  • Age-uke, parade opdad - (side 26 - 27)
  • Gedan-barai, parade nedad - (side 28 - 29)
  • Soto-uke, parade udefra - (side 30 - 31)
  • Uchi-uke, parade indefra - (side 32)
  • Yoko-uke, parade ved siden - (side 33)
  • Naname-uke, diagonal parade (skrå parade) - (side 34)
  • Shuto-uke - (side 35)
  • Juji-uke, parade fremad med krydsede arme - (side 36)
  • Juji-uke, parade til siden med krydsede arm - (side 37)

Stød[edit]

Beskrivelse af stød og anden angrebsteknik med hænderne starter på side 38 med en forklaring om, hvordan man skifter fra Heisoku-dachi til Kibaashi-dachi, hvori det mest grundlæggende stød (slag lige frem) udføres.

  • Tsuki, slag lige frem - (side 28 - 40)
  • Mawashi-tsuki, slag i en bue - (side 41)
  • Ura-ken, slag med oversiden af hånden - (side 42)
  • Ura-ken, slag med oversiden af hånden til siden - (side 43)
  • Mae-ate, slag med albuen lige frem - (side 52)
  • Soto-ate, slag med albuen lige til siden - (side 53)
  • Ushiro-ate, slag lige bagud med albuen - (side 54)
  • Mawashi-ate, slag med albuen i en bue rundt - (side 54 - 55)
  • Shimo-ate, slag med albuen nedad - (side 55)

Spark[edit]

Sparkene bliver beskrevet fra og med side 44, hvor der startes med en forklaring på, hvordan man skifter benstilling fra Kibaashi-dachi til Zenkutsu-dachi.

  • Mae-geri, spart lige frem - (side 44 - 45)
  • Hiza-ate, slag (spark) med knæet - (side 46)
  • Yoko-keri, spark mod siden eller skråt frem mod siden - (side 47)
  • Mawashi-keri, rundt spark fremad - (side 48)
  • Mawashi-keri, rundt spark kort - (side 49 - 50)
  • Ushiro-keri, spark bagud - (side 51)
  • Bevægelse og spark i kokutsu-dachi - (side 60 - 61)

Benstillinger[edit]

Benstillinger bliver beskrevet fra og med side 56, og viser flere aspekter af en benstilling. F.eks. forklares hvordan der vendes, ligesom dette beskrives for forskelliger retninger.

  • Zenkutus-dachi, stilling fremad + vending - (side 56 - 57)
  • Nekoashi-dachi, kattebens stillingen + vending - (side 58)
  • Kokutsu-dachi, stilling bagud + vending - (side 59)
  • Shikoashi-dachi, åben stilling med fødderne drejet udad - (side 62)
  • Kibaashi-dachi, hesteben-stilling - (side 62 - 63)
  • Eiji-dachi vending 180 grader - (side 65)
  • Eiji-dachi, gang frem eller tilbage - (side 66)
  • Eiji-dachi, vending og gang - (side 66 - 67)

Shiho Waza[edit]

Shiho-waza behandles fra og med side 68, hvor Shiho-waza oversættes til "teknik i 4 retninger".

  • Age-uke kokutsu-dachi. Afslutning: Gyaku-tsuki zenkutsu-dachi - (side 70 - 71)
  • Gedan-barai kokutsu-dachi. Afslutning: Gyaku-tsuki zenkutsu-dachi - (side 72)
  • Uchi-uke kokutsu-dachi. Afslutning: Tsuki efterfulgt af gyaku-tsuki zenkutsu-dachi) - (side 73)
  • Soto-uke kokutsu-dachi. Afslutning: Oi-tsuki kokutsu-dachi - (side 74)
  • Naname-uke kokutsu-dachi. Afslutning: Naname-uke kokutsu-dachi og gyaku-tsuki zenkutsu-dachi - (side 75)
  • Yoko-uke kokutsu-dachi. Afslutning: Mae-geri tsuki-komi zenkutsu-dachi - (side 76 - 77)
  • Tsuki kokutsu-dachi. Afslutning: Oi-tsuki kokutsu-dachi - (side 78 - 79)
  • Mae-geri kokutsu-dachi. Afslutning: Mae-keri morote-uke zenkutsu-dachi - (side 80 - 81)
  • Yoko-keri kibaashi-dachi. Afslutning: Fumikomi gedan-barai uraken - (side 82 - 83)
  • Yoko-keri kibaashi-dachi. Afslutning: Fumikomi gedanbarai uraken - (side 83)
  • Kombinationer - (side 84 - 85)

Ippon Kumite[edit]

Ippon-kumite (træning af teknik med en partner) behandles fra og med side 86 med en kort indledning og beskrivelse, hvorefter der på side 87 beskrives hvordan man finder den korrekte afstand m.m. Derefter vises kombinationer af angreb og modangreb/forsvar startende på side 88.

  • Jodan-tsuki/age-uke, parade opad - (side 88 - 89)
  • Chudan-tsuki/gedan-barai, parade nedad - (side 90)
  • Chudan mae-keri/gedan-barai - (side 90 - 91)
  • Jodan-tsuki/juji-uke-age, krydsparade opad - (side 92)
  • Chudan-tsuki/juji-uke-gedan, krydsparade nedad - (side 93)
  • Chudan mae-keri/juji-uke-gedan - (side 94 - 95)
  • Jodan-tsuki/soto-uke, parade udefra - (side 96 - 97)
  • Jodan-tsuki/uchi-uke, parade udad - (side 98 - 99)
  • Jodan-tsuki/naname-uke - (side 99)
  • Chudan-tsuki/ude-uke - (side 100)
  • Jodan-tsuki/jodan-tsuki - (side 101)
  • Jodan-tsuki/ude-uke jodan-tsuki - (side 102)
  • Chudan-tsuki/gedan-barai age-tsuki - (side 103)
  • Jodan-tsuki/ashi-barai mae-keri - (side 104)
  • Mae-keri/ashi-barai kin-keri - (side 104)

Kamae[edit]

Fra og med side 105 og resten af bogen indtil og med side 111 beskrives kamae (udgangsstilling i kamp) i forskellige varianter. Der beskrives elementer som afstanden i kamae og undvigelse.

Sammenfatning[edit]

At Ahcene Bendjazia skulle være bogens forfatter eller have figureret som teknisk konsulent, finder på ingen måde hold i hverken selve bogen eller gennem interview lavet med personer fra Budokan. Ahcene Bendjazia's eneste rolle i forbindelse med bogens tilblivelse var at være model, hvilket Bent Jakobsen understreger på side 6 ved at takke Ahcene for sin medvirken netop som bogens model.

Det faktum at bogen ikke nævner hvilken organisation den tilhører, og samtidig ikke placerer Shinen-ryu, Genseiryu og Taido korrekt i tidsmæssigt forhold til hinanden, indikerer at bogen ikke har tilknytning til Genseiryu. Gradsystemet er tydeligt anderledes hvad bæltefarver angår i forhold til det der rent faktisk benyttes i Genseiryu. Sammensætningen og de fleste af kombinationerne i f.eks. Kihon Kumite og Shiho'er er langt fra identiske med samme teknikker i Genseiryu, og i de fleste af tilfældene eksisterer de beskrevede kombinationer slet ikke i Genseiryu. Beskrivelsen af enkelte grundteknikker er også grundlæggende i strid med de retningslinier som holdes i hævd i Genseiryu. Der er med andre ord så mange grundlæggende forskelle mellem indholdet af denne bog og de faktiske forhold specifikt for Genseiryu, at bogen på ingen måde kan have haft nogen som helst tilknytning til Genseiryu forud for dens tilblivelse, og det må således sammenfattes, at bogen ikke har noget med Genseiryu at gøre.

Selvom bogen intet har med Genseiryu at gøre, så ændrer det dog ikke på bogens kvalitet som f.eks. begynderbog for den som ønsker at læse bredt om karate. Særligt finder jeg sprogbruget og layoutet særdeles tillokkende for specielt børn eller yngre udøvere af Karate samt måske endda ikke-udøvere såsom forældre. Indholdet er så udførligt beskrevet, at det vil være umiddelbart tilgængeligt for de fleste, hvilket uden tvivl også har været formålet med det store arbejde, som Bent Jakobsen tydeligvis har lagt i bogen.